Kaffemaskinens historie

Filterkaffen har gennem mange, mange år været den mest anvendte brygmetode i Midt – og Nordeuropa.

 Gennem de seneste ca. 50-60 år har den elektriske kaffemaskine vundet indpas i langt de fleste hjem.

 Al kaffe kan i princippet bruges, men det er vigtigt at formalingsgraden er fin eller mellemfin, idet kontakttiden er meget kort. Det 95° varme vand skal være i kontakt med bønnerne i 3-4 minutter under bryggeprocessen.

Selvom der er blevet drukket kaffe siden 1300-tallet, så blev den første kaffemaskine ikke opfundet før 1818. Det var en relativ simpel konstruktion bygget af monsieur Laurens, en metalsmed fra Paris. Instrumentet bestod af to rum forbundet med et metalrør hvori kaffen blev placeret. For at brygge kaffen, hældte man vand i den nederste beholder og stillede apparatet på en varmekilde. Når vandet begyndte at koge, rejste dampen op gennem røret og trak ned igennem kaffebønnerne. Herved samlede der sig færdigbrygget kaffe i den øverste beholder som man så kunne hælde på kande.

Efter at Laurens havde introduceret verden for hans nye vidunder, begyndte flere ingeniører at videreudvikle på konceptet. Det førte til konstruktionen af den første rigtige espressomaskine, som så dagens lys i 1822. Det var igen en franskmand, Louis Bernard Rabaut, som stod bag opfindelsen.

Nyheden om de nye kaffemaskiner spredte sig hurtigt til resten af Europa og det satte gang i produktionen i andre lande. I Tyskland opfandt husmoren, Melitta Bentz, kaffefilteret i papir og kaffemaskinen der kunne anvende dem. I Italien satte ingeniøren Luigi Bezzera nye standarder for espressomaskiner, med hans 1901 model, som rykkede grænser både teknologisk og designmissægt. Achilles Gaggia fulgte op med at lave verdens første dampfri espressomaskine. Her bliver kogende vand under tryk, presset igennem et kaffefilter og løber ud som aromatisk espresso. Det er denne konstruktion der stadig bruges idag.