Herning+

Den gamle sygehusgrund har nu i lang tid været godt i gang med at blive forandret til Herning+.

Da vi bor så tæt på, interesserer vi os selvfølgelig for at følge udviklingen af det spændende projekt.

Hvis du også er interesseret i hvordan det går, så følg med her!

Der bliver løbende opdateret!

SUND+ er et nyt sundhedshus – og meget mere!

Det tidligere onkologi hus er nu også i gang med at blive omdannet til et topmoderne sundhedshus med rigtig mange funktioner.

Visionen er at udvikle et tværfagligt uddannelsesmiljø, hvor studerende og undervisere kan afprøve og udvikle nye fagprofessionelle tilgange, som kan imødekomme behovet for praksisnærhed og nytænkning i fremtidens sundhedsvæsen.

SUND+ skal stå som et kraftcenter for sundhedsuddannelser i Midt- og Vestjylland.

SUND+ er en samlet enhed, hvor uddannelser, laboratorier og klinisk praksis indgår i et gensidigt udviklings- og uddannelsesmiljø.

I første fase bygges SUND+ op omkring følgende aktører:

  • Kandidatuddannelsen i medicin, AU
  • Professionsbacheloruddannelsen Sygeplejerske, VIA
  • Professionsbacheloruddannelsen Radiograf, VIA  
  • Praktiserende læger, private aktører
  • Kommunal sygeplejeklinik, Herning Kommune  

Margrethe-tårnet

Tæt på Søster Nielsines Hus er de godt i gang med at opføre højhuset, som er 55 meter højt – 15 etager – og som rejser sig over de kommende måneder.

Tårnet, der bliver byens højeste bygning, vil komme til at bestå af 53 lejligheder – herunder en penthouselejlighed på øverste etage.

Der er 17 facade elementer på hver etage og med hastigheden i montagen, som Dan-Con Elementmontage fra Skive står for, vil højhuset nå sin fulde højde i foråret 2026, mens det efter planen vil være klar til indflytning i april 2027.

På toppen kommer en offentligt tilgængelige tagterrasse, hvorfra der vil være en storslået udsigt ud over Herning. Stueetagen kommer til at bestå af en wellness- og fitnessafdeling for beboerne samt erhvervslokaler ud mod sygehusgrundens torv. Højhuset har fået navnet »Margrethe-tårnet« efter tidligere overlæge Margrethe Glud, der med sin udnævnelse til kredslæge i Herning 1915 blev Danmarks første kvindelige embedslæge.

Overlægeboligerne

28. januar 2026

De 3 smukke gamle overlægeboliger ud mod Gl. Landevej er sat til salg gennem EDC Mæglerne, og her kan køber få indflydelse på indretningen.

Boligerne ligger på en ny vej, som hedder Margrethe Gluds Gade – opkaldt efter tidligere overlæge Margrethe Glud, der med sin udnævnelse til kredslæge i Herning 1915 blev Danmarks første kvindelige embedslæge.

De tre mu­rer­mester ­vil­la­er, som ligger ved den gamle hovedindgang til sygehuset, har tidligere har været brugt i psykiatrien. Boligerne er oprindeligt opført i 1919 med smukke detaljer i murværket samt mange detaljer indvendigt.

Villaerne er i forbindelse med et renoveringsarbejde i 2025 ført tilbage til det oprindelige udtryk og adskilt fra hinanden.

Nuværende ejer renoverer den udvendige del, men indvendig behøver villaerne en gennemgribende renovering. Boligerne har i forvejen en rigtig god indretning med store værelse og flere badeværelser.

Boligerne i Herning+

20. januar 2026

De nye boliger består af 3 grupper lejeboliger.

Den første, som blev opført, var Søster Anes hus – på hjørnet af Møllegade og Gl. Landevej. Herefter kom Søster Fannys hus, som ligger i midten, og til sidst kom Søster Nielsines hus, som ligger længst mod øst ud mod Gl. Landevej.

Alle 3 huse er nu så godt som udlejet.

Søster Anes hus

Søster Fannys hus

Søster Nielsines hus

Det gamle sygehus synger “på sidste vers”!

26. november 2022


Arbejdet på Herning+ på sygehusgrunden skrider støt og roligt fremad

3. august 2022