Finaleløbet 2019 på Padborg Park

Finaleløbet på Padborg Park 2019

Sæsonen er slut for motorsportens superklasse – SuperGT.

Det lykkedes desværre ikke for Martin Andersen at generobre mesterskabstitlen igen i år.

Uheldige omstændigheder i lørdagens kvalifikation betød, at Martin sluttede kvalifikationen på en 17. plads. Fra den placering er det uhyre svært at arbejde sig op til en topplacering. Dog lykkedes det for Martin at køre sig op som nummer 7 i finaleløbet. En ganske flot præstation!

Kampen i toppen er utrolig tæt, men selvom Martin formåede at hente adskillige placeringer i alle 3 heats, var det desværre ikke nok til en podieplads.

Martin blev nummer 4 i det samlede klassement 2019. Kevin Rossel vandt, mens Ole Petersen blev nummer 2 og Mikkel Mac nummer 3.